PR

Med PR kan du skabe tillid og styrke dit brand

”Advertising is what you pay for – publicity is what you pray for”

Sådan lyder et gammelt amerikansk ordsprog indenfor marketingverdenen. Og det er der er en god grund til. For succesfuld PR, der fører til redaktionel omtale i relevante medier, giver din virksomhed synlighed og troværdighed – og det styrker dit brand og dine relationer.

Det gælder både i forhold til eksisterende og kommende kunder og samarbejdspartnere, såvel som i jeres employer branding indsats.

Men… medieomtale kommer ikke af sig selv. Og redaktionerne rundtom i landet bliver bombaderet med pressemeddelelser fra håbefulde virksomheder og institutioner. Det stiller store krav til kvaliteten af din pressemeddelelse og til din strategiske PR-indsats. De skal servere et stykke journalistik, der lever op til kriterierne for en god journalistik historie, og hvor det meste af det journalistiske arbejde allerede er gjort. Jeg oplever ofte, at mine pressemeddelelser ryger direkte i avisen som artikel med den eneste ændring, at journalistens byline er sat på.

Hvem har gavn af PR?

Med en stærk PR-indsats gør du virksomhedens arbejde, services, produkter, løsninger, resultater, værdier og kultur mere synlig overfor omverdenen. Det skaber tillid og åbner døre til dialog med de interessenter, du gerne vil i kontakt med. Det kan være kunder, samarbejdspartnere eller politikere – afhængigt af dit mål med indsatsen. Eller måske vil du gerne ind og påvirke en dagsorden eller skabe holdninger gennem debatindlæg eller kronik?

Mange store virksomheder arbejder strategisk og struktureret med PR og har hele afdelinger, der arbejder med PR og pressehåndtering og -servicering. 

Men du skal ikke nødvendigvis have en stor virksomhed for at indfri potentialet for redaktionel omtale. Det er nemlig også effektivt for små og mellemstore virksomheder med begrænsede markedsføringsbudgetter, som kan opnå synlighed og stor rækkevidde gennem PR.

Med mine journalistiske kompetencer fra Politiken og DR kan jeg finde og formidle din virksomheds historier i en kvalitet, hvor medierne vil bringe dem.